Hvad er stress?
Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv.
Det er vigtigt at skelne mellem den kortvarige og den langvarige stress.
Kortvarig, akut stress oplever vi, når en situation presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Formålet er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen igen af og restituerer sig.
Denne kortvarige form for stress er ikke skadelig.
Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, og dermed forhindrer kroppen i at restituere. Det er næsten altid skadeligt, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab, og det går ud over vores helbred og velbefindende.
Længerevarende stress medfører fx en øget risiko for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og depression. Stress kan også medføre forværring af eksisterende sygdomme.
Stress er således et vigtigt folkesundhedsmæssigt problem, der har store personlige og samfundsmæssige omkostninger, og som er en vigtig årsag til bl.a. sygefravær.
Hvordan kan stress ses og opleves?
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Forhøjet blodtryk
• Hjertebanken og høj puls
• Tryk (og el. smerter) i brystregionen
• Rysten på hænder
• Søvnforstyrrelser / søvnløshed
• Mave og fordøjelses problemer (diarre, forstoppelse)
• Hyppige infektioner (Influenza, forkølelse mv.)
• Hyperventilation, kort åndetræt
• Spændinger i kroppen
• Uro og summen i kroppen
• Uro i solar plexus
• Nedsat sexlyst
• Udbrud af el. forværring af kronisk sygdom (migræne, astma, hudlidelser mv.)
Der kan forekomme andre symptomer end de nævnte, ligesom at symptomerne også kan skyldes andet end stress.
• Overspisning
• At glemme at spise
• Øget indtagelse af alkohol og medicin
• Humørsvingninger
• Irritabilitet
• Impulsivitet
• Rastløshed
• Nedsat humoristisk sans
• Social tilbagetrækning
• Ustabil arbejdsindsats
• Øget tendens til fejl og sjusk
• Flere konflikter
• Øget sygefravær
Det som typisk kendetegner den stressramte, er den korte lunte og den sociale tilbagetrækning.
Den stressede vil begå flere fejl og være i farezonen for at være udsat for ulykker, da de kognitive evner – dvs. evnerne til tænkning, hukommelse og problemløsning – falder i takt med at stresshormonerne udskilles.
• Skyld- og Utilstrækkelighedsfølelse
• Lav selvfølelse
• Nervøsitet
• Sårbarhed overfor kritik
• Hudløshed
• Vrede og aggression
• Frustration
• Rastløshed
• Overvældelse
• Magtesløshed
• Angst
• Træthed
• Udmattelse
• Depression
De fysiske spændinger og smerter skyldes spændingerne og smerterne i sindet (dvs. de følelser og tanker, der ligger til grund for stressen i vores bevidsthed).
Depressive følelser og symptomer er en del af stressbilledet, og derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at personen har en depression.